Verden forsøgt forklaret

Kunsten at være uenig i en splittet tid · Lisa Villadsen

Episode Summary

"Vi er modparter, men vi er ikke modstandere." Uenighed er ikke farlig – hvis vi håndterer den rigtigt. I en tid, hvor debatter ofte ender i skyttegravskrig, og hvor vi primært taler med dem, vi er enige med, bliver det stadig sværere at lytte åbent til andre synspunkter. Men hvordan bliver vi bedre til at diskutere uden at bekrige hinanden?

Episode Notes

Professor Lisa Storm Villadsen forsker i retorisk medborgerskab – hvordan vi som borgere kan bruge sproget til at deltage i og forme det demokratiske fællesskab. I denne udgave af #verdenforsøgtforklaret undersøger vi, hvorfor uenighed er en nødvendighed for demokratiet, og hvordan vi kan træne evnen til at argumentere uden at skændes. Hvad sker der med den offentlige debat, hvis vi kun taler med vores meningsfæller? Hvorfor er skråsikkerhed mere fristende end tvivl? Og hvordan opbygger vi en demokratisk kultur, hvor vi kan rumme andres synspunkter – uden at miste os selv? Lyt med, når Lisa Storm Villadsen udfolder kunsten at være uenig, og hvorfor den evne er vigtigere end nogensinde! 

Lisa Storm Villadsen er professor i retorik på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet og forsker i retorisk medborgerskab. Hun bliver interviewet af Elisabeth Skou Pedersen, der er skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie.