Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden. Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld.
Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden.
Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld.
Esben Boeskov Øzhayat forsker i, hvordan tandsundhed, skamfølelser og ulighed hænger sammen. Han argumenterer for, at løsningen ikke kun handler om gratis tandlæge, men om at forstå de mekanismer, der får mennesker med dårlige tænder til at trække sig – og om at møde dem med empati i stedet for skyld.
ESBEN BOESKOV ØZHAYAT er lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og forskningsleder for fagområdet Samfundsodontologi samme sted. Han leder lige nu forsknings- og samskabelsesprojektet ‘Sund mund hele livet’. Journalist ved dagbladet Information, ANNA VON SPERLING, interviewer ham på scenen i Fiolstræde.