Verden forsøgt forklaret

Overgangsalderen: myter, fakta og nye svar · Lasse Gliemann

Episode Summary

Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe? Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder. KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien.

Episode Notes

Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe?

Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder.

KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien.

I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fører Lasse Gliemann, humanfysiolog og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet os gennem udviklingen i forskningen: fra tidligere antagelser om overgangsalderen til den viden, vi har i dag, og videre til alt det, vi stadig mangler viden om.

I samtale med forfatter og debattør Pernille Melsted kan du høre Lasse Gliemann fortælle om, hvorfor danske data ændrer billedet af overgangsalderen – og hvad det betyder for dig – om hvilke konkrete, forskningsbaserede råd, der faktisk virker og ikke mindst: Hvad den nye viden om overgangsalderen betyder for behandling, forebyggelse og fremtidig forskning i kvinders sundhed.

Læs mere her: https://kiso.ku.dk/viden-til-kvinder/

LASSE GLIEMANN er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står sammen med lektor Maria Hybholt bag KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – den største danske kortlægning af kvinders sundhed og trivsel i overgangsalderen. Han bliver interviewet af forfatter, underviser og debattør PERNILLE MELSTED.